Sang og musik

Ordrup kirke har tradition for koncerter af høj musikalsk kvalitet.

Koncerterne begynder kl. 19.30 og der er gratis adgang til selve koncerterne.

 

 

Romantisk musik for tenor og orgel - tirsdag d. 5. marts kl. 19.30

Flere danske komponister i den danske senromantik komponerede musik for en solostemme og orgelakkompagnement. Med det romantiske orgels ideal og disposition for øje skrev komponister som Christian Barnekow, Johann Adam Krygell, Asger Hamerik, Ludolf Nielsen, August Enna og Rued Langgaard religiøse arier og bibelske sange til poetiske gendigtninger på dansk, tysk og latin. Ved denne koncert vil David Danholt og Jørgen Ellegård Frederiksen præsentere et program sammensat af musik af ovenstående komponister. Der vil være en kort introduktion til musikken og komponisterne før koncerten går i gang.

David Danholt har siden sin afgang fra Operaakademiet/Det Kongelige Teater i 2005 etableret sig internationalt. Jørgen Ellegård Frederiksen er organist i Bagsværd kirke, pianist og kammermusiker.

Sangaften Tirsdag d. 12. marts kl. 19.30

En uformel sangaften, hvor der synges løs fra Højskolesangbogen.

Arrangementet  foregår ved flyglet i sognegårdens store sal og alle er velkomne. De fremmødte er med til at bestemme, hvad der skal synges.

Amerikanske venskabskor - tirsdag d. 26. marts kl.19.30

To kor fra den amerikanske storby Philadelphia gæster Ordrup Kirke. Det er

henholdsvis drengekoret The Notables fra Haverford School og pigekoret BFlats

fra pigeskolen The Baldwin School. Korene, som er venskabskor til

Ordrup Gymnasiums Elite ensemble, Be Sharp, synger her et blandet

repertoire af klassisk og rytmisk a capella musik. Korene er under kyndig

ledelse af Lee Hagon-Kerr og Mark Hightower.

Ordrup Gymnasium er værter for koncerten, hvor der er gratis adgang, og det

efterfølgende nachspiel finder derfor denne gang sted i gymnasiets kantine.

Alle er velkomne til at komme og fåen stor musikalsk oplevelse.